Cykelløb 2024 - Løbskalender for cykelløb i 2024
Cykelløb 2024
Igen i år er der masser af cykelløb på dit tv og apps, så der er rig mulighed for at følge de danske ryttere året rundt.
Cykelløb - hvilke løb skal man se?
Hvis man, som de fleste, ikke kan afsætte hver eneste eftermiddag til at sidde foran skærmen og se cykelløb, kan det være lidt af en opgave at udvælge de vigtigste.
Sæsonstarten
Cykelsæsonen starter langsomt ud i januar måned, hvor der køres en række cykelløb på den sydlige halvkuge. Det største løb i januar er det Australske etapeløb Tour Down Under, hvor mange hold tager ned for at smide vinterpelsen.
Forårsklassikerne
Den Belgiske åbningsweeken, med Omloop het Nieuwsblad og Kuurne-Brussels-Kuurne, markerer starten på cykelløbene i holland og belgien, hvorfra det går stærk med spændende klassikere. Denne del af sæsonen opdeles typisk i 2 overordnede kategorier; brostensløbene og ardennerklassikerne. Blandt brostensløbene findes Omloop, E3, Gent-Wevelgem, Dwars door Vlaanderen, Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Ardennerklassikerne er løbene Amstel Gold Race, Fleche Wallone og Líege-Bastogne-Liége. Ud over løbene i Belgien, Holland og Frankrig, er de 2 Italienske løb Strade Bianche og Milano-Sanremo også et must-see.
Forberedelserne til Grand Tours
Etapeløbsfarvoritterne begynder traditionelt deres fintuning af formen i en af de ugelange løb en lille måned før den grand-tour de har udset sig som sæsonens mål. Løb som Romandiet rundt, Schweiz Rundt og Dauphiné er stærkt besat af de største stjerne, som skal have presset kroppen igang inden det nogle uger efter går løs i en grand-tour.
De 3 Grand Tours
Giro d' ItaliaRundturen i Italien er den første af de 3 grand-tours, og køres i maj måned.
Tour de France Årets højdepunkt for mange cykelsportsinteresserede. 21 dage i det franske, med enkelte udstikkere til omkringliggende lande, udgør den over 3000 kilometer lange kampagne, hvor rytterne testes i alt slags terræn. Tour de France er en fast del af sommeren for rigtig mange danskere, og i disse år, hvor de danske cykelryttere spiller førsteviolin, er det endnu sjovere at være dansk cykelfan. Vuelta a Espana
Den tredje og sidste grand-tour, Vueltaen, tager rytterne rundt i det spanske. Løbet er for de bjergstærke og de udbrudssøgende, med relativt få sprinteretaper.
Mesterskaberne
DanmarksmesterskaberneNiveauet er tårnhøjt, når danske cykelryttere kæmper om den næstsmukkeste trøje i sporten. At køre i Dannebrog er en drøm for alle danske cykelryttere, men kun de skarpeste får denne mulighed.
EuropamesterskabernePå trods af den prestige der burde følge med at blive europamester i cykling, har em-trøjen ikke rigtig opnået den status som de nationale trøjer og VM trøjen har.
VerdensmesterskaberneDen smukkeste trøje i feltet går til vinderen af verdensmesterskaberne.
Sæsonafslutningen
Lombardiet rundtDet Italienske efterår danner scene for året sidste monument. Det smukke løb er med sine mange højdemeter, sammen med Liége-Bastogne-Liége, for de klatrestærke der ønsker sig en monumentsejr.